Ny og forbedret webshop til alle vores Firmagave-forhandlere

I kan nu lægge jeres ordrer hos os, når det passer jer, og I kan finde svar vedrørende priser, leveringstid, mål, størrelser og farvevarianter, ligesom I kan få overblik over jeres indeværende ordrer og se følgesedler, fakturaer mv.

Besøg B2B webshop

Der er mange fordele, men helt kort, så er B2B webshoppen tidsbesparende, nem og holder åbent 24/7.

I kan nu lægge jeres ordrer hos os, når det passer jer, og I kan finde svar vedrørende priser, leveringstid, mål, størrelser og farvevarianter, ligesom I kan få overblik over jeres indeværende ordrer og se følgesedler, fakturaer mv.

Derudover er der et væld af søgekriterier, som gør det inspirerende at gå på opdagelse i vores brede sortiment. I kan filtrere på brands, produkter, farver og alt det I ellers har brug for, og som vil gøre det nemmere for jer at sælge vores varer. I kan også lave jeres egen Favoritliste, så I nemt og hurtigt kan finde jeres fortrukne produkter.

Det vil derudover være muligt at downloade billeder fra shoppen, ligesom I via shoppen kan blive guidet til billedbanken Skyfish med endnu flere miljøbilleder.

Mange Forhandlere bruger allerede shoppen, men vi håber at de sidste kommer med, da den er med til at gøre dagligdagen nemmere for alle parter.

Som Brugernavn skal I bruge den mailadresse, som I er oprettet med hos os. Adgangskoden er FH2019 første gang, I bruger shoppen. Herefter vil I blive bedt om at danne jeres egen adgangskode. I har én adgangskode, så del den med kollegerne, så snart den er oprettet – og det samme gælder, hvis I har glemt adgangskoden og bestiller en ny – del med kollegerne.

Herefter er I klar til at bruge vores webshop til ordrer, produktinfo, billeder, hasteordrer og meget mere. Vi står til rådighed for at guide jer til hver en tid, så tøv ikke med at kontakte os.

I vil kunne se diverse aktuelle kampagner, herunder især vores Firmagave-kampagne, som indeholder alle de varer, I finder i vores Gavekatalog 2020. Bestiller I på denne kampagne, får I samtidig også specialpriserne på de udvalgte varer.

Vigtig info om levering

- via webshoppen

Vi leverer til jeres firmaadresse(r), som er oprettet i vores system. Leveringer direkte til jeres slutkunder kan ikke vælges, men skal håndteres via en besked i Bemærkningsfeltet i punkt 2 Ordreinformation. Så verificerer vi adressen og retter jeres ordre til i vores system.

Når du har trykket SEND BESTILLING, ligger din ordre under MINE ORDRER. Den er altid opdateret, og her kan du også finde afsluttede ordrer.

Track & Trace er også muligt via shoppen, så alt i alt har vi forsøgt at samle alle de funktioner, som du kan have glæde af selv at kunne klare – hurtigt og nemt.

Har du brug for hjælp?

Der ligger en udførlig manual under fanen HJÆLP, som kan guide jer til de mest brugte features på shoppen.

Besøg B2B webshop